top of page
NY-LOGO.png

Jeg skulle have været på Krea-messen i Vejle…

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at deltage på Krea-messen i Vejle i år – til at møde jer allesammen, blive inspireret, snakke kreativitet og mærke den særlige energi, der altid opstår, når kreative sjæle samles.

Men nogle gange må man lytte til kroppen og til livet, når det kalder på én på en anden måde end planlagt.

De sidste måneder har været lidt af en rutsjebane – med meget arbejde, sygdom, og en lille dreng, der skulle igennem en operation ❤️ Det har trukket på kræfterne, og oveni det hele har mit syn drillet en del, så jeg skal til en fremrykket kontrol på OUH.


Derfor har jeg valgt at melde afbud til messen i år og i stedet passe lidt bedre på mig selv og mine nærmeste. Det har været en trist beslutning, for jeg elsker at være ude og møde jer, men lige nu er det det rigtige valg.


Jeg har heldigvis fået rykket min messestand til næste år – og jeg glæder mig allerede helt vildt! Frisk i både krop og sind, og klar til at møde en masse skønne mennesker og dele kreativitet og gode snakke igen 💕

Pas godt på jer selv derude – og husk, at det også er en form for styrke at trykke på pauseknappen, når man har brug for det 🌿


- Anna 💌

 
 
 

Kommentarer


bottom of page